Rosenmetoden
er kendetegnet ved en blid, dybtgående berøring
af kroppen, hvor opmærksomheden rettes mod åndedrættet,
muskelspændinger og de uforløste følelser, der
ligger bag.
Metoden er grundlagt i 1972 af Marion Rosen, og er en invitation til personlig vækst og en åbning til at frigøre de
potentialer, vi har i os. Gamle vaner kan ændres, nye valg bliver mulige, og du kan udtrykke dig mere i overensstemmelse med, hvem du er.
Muskelspændinger er kroppens forsvar mod at mærke og udtrykke følelser. Spændte muskler medfører, at vi trækker vejret anstrengt og overfladisk. Ved at berøre og støtte de spændte muskler finder en dyb afslapning sted, musklerne giver slip, og åndedrættet bliver friere.
|